03. november 2026

|

Pressemeddelelse

15-årige Britta fik oplagt en spiral mod sin vilje, mens hun gik på dansk ungdomsskole

I den nye bog Jeg er en af dem fortæller Britta Mortensen om det overgreb, hun blev udsat for i Danmark i 1974, og om de konsekvenser, hun bar med sig gennem årtier.

15-årige Britta fik oplagt en spiral mod sin vilje, mens hun gik på dansk ungdomsskole
Af: Neumann Strategy & Communication | Foto: Forlaget "8B Ingen restriktioner

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Dette er Britta Mortensens historie. En kvinde, blandt godt 4.000, i det, der i dag er kendt som spiralsagen. I årevis gik hun alene med sin hemmelighed, ikke engang sin mand betroede hun sig til.

Først da spiralsagen begyndte at blive omtalt i pressen, og hun en dag hørte om den i en radioavis, røg det ud af hende: ”Jeg er en af dem!”

Med dette vidnesbyrd, fortalt til journalisten Alexandra Strand Holm, føjer Britta Mortensen væsentligt nyt til spiralsagen. For det overgreb, hun blev udsat for, da hun mod sin vilje fik oplagt en spiral, foregik ikke i Grønland. Det foregik derimod i Danmark.

Britta Mortensen var 15 år, da hun under et skoleophold i Skanderborg i 1974 blev beordret til lægen og hun husker det stadig:

Det var en efterårsdag og en formiddag, ved jeg. For vi var i skole, og det var ikke lang tid efter, at jeg var begyndt på ungdomsskolen. Vi kørte i bil. Læreren og jeg var de eneste i bilen. Jeg var meget bange og ked af det hele. Vi gik op ad en trappe. Jeg kan ikke huske, hvor langt. Jeg tror, at det var en rød murstensbygning. Og så kom vi ind til lægen.

Det begyndte ellers så godt. Britta var blevet udvalgt til at komme på ungdomsskole i Danmark. Et initiativ, der skulle styrke unge grønlænderes færdigheder på folkeskoleniveau. Men på skolen i Jylland ændrede alt sig.

I bogen ser Britta Mortensen tilbage på barndommen i Grønland, på det eventyr, det skulle have været at komme på ungdomsskole i Danmark og på de konsekvenser, overgrebet efterlod hende med. Hun gør op med årtiers tavshed, tabu og følelser af skam over at være et offer.

Med dette vidnesbyrd tager hun sin historie tilbage.

Om Alexandra Strand Holm: Alexandra Strand Holm, f. 1965, journalist. Har arbejdet som tv-reporter med nyheder og nyhedsdokumentar i Danmark, blandt andet på TV 2. Hun har desuden boet og arbejdet i Afghanistan, Kenya, Egypten og Bangladesh.

Jeg er en af dem udkommer den 10. november 2026 på Forlaget 28B

Nøgleord
SundhedVelværeBørn & unge
Event Information